Det psykiske arbejdsmiljø er nu for alvor ved at være sat på dagsordenen. I arbejdsministeriets rapport (Psyko- sociale risikofaktorer i arbejdslivet: Arbejdsministeriet 1995) slås det det fast, at det er bydende nødvendigt, at der på alle niveauer - virksomhederne selv, Arbejdstilsynet, B.S.T., branchesikkerhedsrådene samt organisationerne på arbejdsmarkedet tages anderledes og mere gennemgribende fast om det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne, hvis udviklingen med at stigende antal psykiske arbejdsskader samt psykisk nedslidning skal vendes.

Rapporten er i god overensstemmelse med de mål, som fremgår af regeringens handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø år 2005. Her opstilles en række visioner, som skal præge arbejdsindsatsen de nærmeste år- det psykiske område er nævnt som et selvstændigt område.

Dette betyder bl.a. at ledelse og medarbejdere i virksomheder, skoler og institutioner skal definere og skabe det, de forstår ved at godt psykisk arbejdsmiljø.

 Hvad er stress?
Vi taler tit i hverdagen om at vi er stressede. Både i vort arbejde og i familien. Vi er tilbøjelige til at benytte ordet stress, som var det en entydig betegnelse for noget, vi alle præcist ved, hvad er. Men det er meget vigtigt, at der ikke går inflation i ordet stress, så det bliver brugt for almindelig travlhed. For hermed kan begrebet miste sin alvorlige betydning. Stress defineres som den tilstand der opstår, når man udsættes for en belastning, som man ikke har evner eller ressourcer til at klare.

Stress ledsages af ulyst og anspændthed

Stress forveksles ofte med travlhed. Men almindelig travlhed giver ofte en følelse af lyst og glæde

Stress er ikke en sygdom, men en fysiologisk reaktion, som sættes i gang, når vi udsættes for mere end vi plejer, gennem længere tid.

Kortvarig stress kan være stimulerende og udviklende, mens langvarig stress kan med -føre sygdom.

Stress viser sig som:

Fysiske kendetegn: Hjertebanken, hovedpine, indre uro, ofte syg, svedeture, appetitløshed.

Psykiske kendetegn: Rastløshed, træthed, koncentrationsbesvær, evt. depression.

Kendetegn ved adfærd: nedsat præstationsevne, manglende engagement, vrede, søvnløshed, øget forbrug af diverse stimulanser, aggressivitet, ingen humoristisk sans.

Stress og nedsat livskvalitet er ikke i sig selv sygdomme, men kan være vigtige tegn på, at en sygdom er i anmarch, at der skal gøres noget ved situationen, eller at en sygdom er forkert behandlet.

Mobning
” Lad ham være, sagde moderen, han gjør jo ingen noget! Ja, men han er for stor og aparte! Sagde anden, som bed, og så skal han nøfles”. (Den grimme ælling – H.C. Andersen)

 Hvad er mobning?

 Mobbing er et dagligdags engelsk udtryk. Det betyder noget i retning af at ” overfalde i flok”, ”lave ballade eller vold sammen” fysisk som psykisk. På dansk er det blevet til mobning.

Næsten ethvert menneske har sine egne erfaringer fra situationer, hvor de selv eller andre ikke har ”passet” ind i gruppen. Gruppens, arbejdspladsens eller klassens arbejdsro er af en eller anden grund kommet ud af balance fulgt af aggressive forstyrrelser, som udgår fra eller centreres omkring et bestemt menneske. Til slut opstår den situation der bedst kan beskrives med ”alle mod en”. Når ofret er brugt op, vender mobberne tilbage til ”lov og orden” og opløses igen til stort set omgængelige individer uden specielle særtræk! Men tilbage står ofret uden mulighed for at komme videre og ofte uden forståelse for hvorfor det skete og med mange sår på sjæl og legeme.