” Jeg
taler helst med børn, Thi om dem tør
man dog håbe, at de kan blive fornuftsvæsener.
Men de, der er blevet det – Herre Jemini”
(Søren Kierkegaard)
De fleste
bliver forældre uden særlige forudsætninger.
Vi går ud fra, at alle fra naturens hånd er udstyret med
evner til at tage os af vores børn (og andre), men er
det nu helt rigtigt?
Det er og
kan være svært at opdrage sine børn og gøre
det godt og det vil alle forældre. Men nemt er det ikke.
Hvordan opdrager vi vores børn til at være ansvarsbevidste
og selvstændige mennesker?
• Lær
børnene autencitet (oprigtig,
sand, virkelig) • Hav tid og rum for
kærlighed • Nyd dine børn • Anerkend børnenes
værdighed • Giv ægte kærlighed • Accepter din
værdighed som forælder • Vær tydelig, når det
gælder indhold af grænser.
Vi er alle forskellige og ofte er vi blevet opdraget
forskelligt. Hvordan koordinerer vi så i fællesskab den
opdragelse, vi tror, er bedst for vores børn?
En af
metoderne er, at forældrene er enige om følgende:
At lytte til deres børn på en aktiv måde
At sende klare "jeg - budskaber"
At løse konflikter, så alle parter ”vinder”
At ville
og at gerne ville
Det er slet ikke nok
at man gerne vil.
Der skal
både lidt mer
Og lidt mindre til.
Ved begrebernes luner
Og ved ordenes spil
Er det mer – og først virkelig nok:
At man vil!
( Piet Hein)